Udlændinge: Befolkningstal og herkomst

Kilde: Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark 2025. December 2025, side 13-38

Den 1. januar 2025 bestod Danmarks befolkning af 5.992.734 personer.

Kilde: Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark 2025. December 2025, side 13

Største stigning i antal indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande

Antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark har været stigende de sidste 30 år, især fra ikke-vestlige lande. Antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande er 3,5 gange højere end i 1995 og er i dag den største gruppe af indvandrere. De udgør 444.479 personer. Vestlige indvandrere udgør 308.428 personer.

Også blandt efterkommerne udgør ikke-vestlige efterkommere den største gruppe med 182.228 personer mod vestlige efterkommere på 42.047 personer.

Frem til 1990 var der flere indvandrere fra vestlige lande end indvandrere fra ikke-vestlige lande. Siden da har der været flest indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Efterkommere fra ikke-vestlige lande er den gruppe, som relativt er vokset mest siden 1995 med en stigning på 341 pct.

Kilde: Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark 2025. December 2025, side 13-14.

Hvor kommer indvandrerne fra?

Indvandrerne kommer fra mere end 200 forskellige lande. De ti lande med flest indvandrere er:

LandAntal
Polen48.550
Ukraine45.300
Rumænien39.277
Tyskland38.512
Tyrkiet35.479
Syrien35.364
Iran22.937
Irak22.147
Indien18.958
Storbritannien16.528

Kilde: Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark 2025. December 2025, side 16

De ti lande med flest efterkommerne er:

LandAntal
Tyrkiet32.119
Libanon14.903
Irak13.026
Pakistan12.192
Syrien10.700
Somalia10.572
Polen8.320
Afghanistan7.157
Bosnien-Hercegovina7.130
Rumænien6.799

Kilde: Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark 2025. December 2025, side 19

Alder

Størstedelen af indvandrerne fra vestlige og ikke-vestlige lande befinder sig aldersmæssigt i de erhvervsaktive aldersklasser, mens efterkommerne er væsentlig yngre. Særligt efterkommere fra ikke-vestlige lande er stort set ikke repræsenteret i aldersklasser over 50 år. Andelen af indvandrere og efterkommere er højest blandt personer mellem 22 og 45 år, hhv. 22 pct. og 28 pct. af befolkningen.

For personer med dansk oprindelse er aldersfordelingen langt mere jævn fordelt.

Hvor bor indvandrerne og efterkommerne?

Den største andel af indvandrere og efterkommere bor i Region Hovedstaden med 24 pct. af befolkningen. I Region Sjælland er tallet 12 pct., 14 pct. i Region Syddanmark, 13 pct. i Region Midtjylland og 10 pct. i Region Nordjylland.

Ishøj Kommune har med en andel på 48 pct. den højeste andel af indvandrere og efterkommere både for Region Hovedstaden og for landet som helhed. For Brøndby er tallet 41,4 pct. og for Høje-Taastrup 38,1 pct. For Københavns Kommune er andelen 28,6 pct.

Kilde: Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark 2025. December 2025, side 21

Fødsler og fertilitet

Samlet set blev der født 57.079 levendefødte børn i 2024. Heraf 44.092 børn af mødre med dansk oprindelse, 10.197 børn med indvandrerforældre og 2.790 børn af efterkommere.

Indvandrere har samlet set en lavere samlet fertilitet end kvinder med dansk oprindelse. For indvandrere er den samlede fertilitet 1.259 mod 1.516 for kvinder med dansk oprindelse. For efterkommere er fertiliteten 1.552.

Kilde: Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark 2025. December 2025, side 27

Opholdsgrundlag

Opholdsgrundlagt for indvandrere er i 2024:

OpholdsgrundlagPct.
Asyl12
Familiesammenføring3
Arbejde34
Uddannelse25
Andet26

Kilde: Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark 2025. December 2025, side 28

Arbejde

Mange indvandrer til Danmark for at arbejde. Fra 2015 til 2025 er tallet steget fra 103.228 til 193.116, eller med 87 pct. Det er væsentligt mere end væksten i den generelle indvandrerbefolkning, der er steget med 50 pct. i samme periode.

Arbejde udgør opholdsgrundlaget for de største grupper af indvandrere fra vestlige lande. For indvandrere fra ikke-vestlige lande er billedet mere sammensat med asyl, familiesammenføring og arbejdstilladelse.

Kilde: Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark 2025. December 2025, side 13.

Befolkningsfremskrivning efter herkomst

Danmarks Statistik har fremskrevet befolkningsudviklingen til 2070 baseret på en række antagelser. Antagelserne er i sagens natur behæftet med usikkerhed, når der fremskrives over så mange år. Fremskrivningen er indekseret, hvor 100 pct. er befolkningstallet for 2025. Frem mod 2070 forventes følgende udvikling:

HerkomstPct.
Dansk oprindelse96
Indvandrere vestlige lande146
Indvandrere ikke-vestlige lande106
Efterkommere vestlige lande390
Efterkommere ikke-vestlige lande194

Herkomst som andel af den samlede befolkning, fremskrivning

HerkomstAndel 2025, pct.Andel 2070, pct.
Dansk oprindelse8477
Indvandrere vestlige lande57
Indvandrere ikke-vestlige lande77
Efterkommere vestlige lande13
Efterkommere ikke-vestlige lande36

Kilde: Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark 2025. December 2025, side 37.

Kvinder med ikke-dansk oprindelse er oftere på krisecentre

Indvandrere og efterkommere er oftere end kvinder med dansk oprindelse på krisecentre. Målt som andel af herkomstgruppen i 2023 var 0,6 pct. af de 18-49-årige kvinder med dansk oprindelse på krisecentre i 2017-2023. Det svarer til 5.120 kvinder. Blandt indvandrere havde 1,8 pct. eller 3.990 kvinder været på et krisecenter, og blandt efterkommere gjaldt det for 1,9 pct. eller 910 kvinder.

Kilde: Danmarks Statistik: Kvinder på krisecentre 2017-2023. Januar 2025.

Statsborgerskab

Pr. 1. januar 2025 har 304.989 indvandrere og efterkommere dansk statsborgerskab. 51.338 har vestlig oprindelse. 253.651 har ikke-vestlig oprindelse.

Kilde: Det nationale Integrationsbarometer: Dansk statsborgerskab

Stemmeberettigede/ikke-berettigede indvandrere og efterkommere pr. 1. januar 2026

Stemmeberettigede254.7975.2 pct. af hele befolkningen 18+
Ikke-stemmeberettigede583.14411,9 pct. af hele befolkningen 18+
Hele befolkningen 18+4.905833 

Kilde: Danmarks Statistik: https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/GetArchiveFile.aspx?fi=5706413423436&fo=0&ext=presse