Lidt uddannelsesfakta, opdateret 23. juni 2026 med tal for 2025 – versus 2015
Tal for højst fuldførte uddannelse, opdelt på oprindelse
En indikator for integration er hvor mange der opnår et vist uddannelsestrin – efterkommere sammenlignet med borgere af dansk oprindelse. En lavere andel med grundskolen som højest fuldførte uddannelse betyder, at flere opnår en højere uddannelse.
Grundskolen som højst fuldførte
Blandt 25-29 årige borgere af dansk oprindelse var der blandt mænd i 2025 17 pct. med grundskolen som højst fuldførte. I 2015 var procenten 20.
Blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse var der blandt mænd i 2025 28 pct. med grundskolen som højst fuldførte. I 2015 var procenten 36.
Blandt 25-29 årige borgere af dansk oprindelse var der blandt kvinder i 2025 11 pct. med grundskolen som højst fuldførte. I 2015 var procenten 15.
Blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse var der blandt kvinder i 2025 14 pct. med grundskolen som højst fuldførte. I 2015 var procenten 22.
En mellemlang videregående uddannelse (MVU) som højst fuldførte
Blandt 25-29 årige borgere af dansk oprindelse var der blandt mænd i 2025 11 pct. med MVU som højst fuldførte. I 2015 var procenten 9.
Blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse var der blandt mænd i 2025 15 pct. med MVU som højst fuldførte. I 2015 var procenten 8.
Blandt 25-29 årige borgere af dansk oprindelse var der blandt kvinder i 2025 23 pct. med MVU som højst fuldførte. I 2015 var procenten 21.
Blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse var der blandt kvinder i 2025 29 pct. med MVU som højst fuldførte. I 2015 var procenten 20.
Tilsvarende oplysninger også for indvandrere og for flere typer af uddannelser kan beregnes ud fra Danmarks Statistik: www.Statistikbanken.dk/LIGEUB1
Frafald på ungdomsuddannelser, opdelt på oprindelse
Siden 2015 er frafaldet på erhvervsuddannelserne fordoblet for både personer af dansk oprindelse og for efterkommere
I 2025 var frafaldet på erhvervsfaglige uddannelser ca. 17 pct. for både mandlige og kvindelige studerende med dansk oprindelse. For mandlige efterkommere var den 34 pct., mens den for kvindelige efterkommere var 24 pct
Der er tale om stor stigning, da tallene for 2015 viste 7 pct. for mandlige studerende og 9 blandt kvindelige studerende. For mandlige efterkommere var frafaldsprocenten 17 blandt mænd og 14 blandt kvinder.
Til sammenligning var frafaldet på gymnasiale uddannelser aktuelt ca. 4 pct. for mænd med dansk oprindelse og 3 pct. for kvinder. For mandlige efterkommere var den 7,5 pct. og for kvindelige efterkommere 4 pct. Frafaldet været nogenlunde konstant de seneste ti år.
Tilsvarende oplysninger også for indvandrere og for flere typer af uddannelser kan beregnes ud fra Danmarks Statistik: www.Statistikbanken.dk/STATUSU1
Knap halvdelen af eleverne med indvandrerbaggrund er lavt præsterende i naturfag, matematik og læsning
I følge PISA-rapporten 2025 (offentliggjort i 2026) er 46-48 pct. af eleverne med indvandrerbaggrund lavt præsterende i naturfag, matematik og læsning mod 20-24 pct. blandt eleverne uden indvandrerbaggrund.
Eleverne med indvandrerbaggrund opnår gennemsnitsresultater, der ligger 49-63 point lavere end for elever uden indvandrerbaggrund. 4-6 pct. af eleverne uden indvandrerbaggrund er højt præsterende mod 2-3 pct. blandt eleverne med indvandrerbaggrund. Elever med førstegenerationsindvandrerbaggrund opnår lavere resultater end elever med andengenerationsindvandrerbaggrund i naturfag og læsning, mens der ingen signifikant forskel er i matematik.
Forskellen mellem elever med og uden indvandrerbaggrund er større blandt drengene end blandt pigerne, og drengene med indvandrerbaggrund er den gruppe, der opnår de laveste gennemsnitsresultater. Der er dog sket et lille fald i forskellen mellem elevernes gennemsnitlige resultater alt efter indvandrerbaggrund i alle tre fagområder siden 2022. To femtedele af forskellene mellem eleverne med og uden indvandrerbaggrund forklares med de to gruppers forskellige socioøkonomiske baggrund.
Kilde: VIVE: PISA 2025, hovedrapport side 39-44.
OECD programmet PISA er et projekt, der har til formål at undersøge, hvor godt 15-årige elever er forberedt på at møde udfordringerne i dagens videns- og informationssamfund inden for matematik, naturfag og læsning (domæner). Hvert domæne har en pointskala med 6 til 7 kompetenceniveauer. Eleverne på de laveste niveauer under niveau 2 besidder de mest basale kompetencer inden for domænet og defineres som lavt præsterende, mens elever på de øverste niveauer på niveau 5 og 6 har de bedste kompetencer og defineres som højt præsterende.